Hej alle bindesbøller
Tusind tak for et godt afdelingsmøde 15/5. Det var dejligt med stort fremmøde og god energi.
Her deler vi lige et link med jer, hvor I kan læse, hvordan man stiller forslag, som kan stemmes om til næste afdelingsmøde, og referatet fra afdelingsmødet kan findes her snarest.
Det er vigtigt for os, at I ved, at vi i bestyrelsen lægger mange frivillige timer i det her bestyrelsesarbejde, og vores intention er, at vi gerne vil have fællesskabet i afdelingen til at blomstre – hvilket vi allerede ser mange steder. Tak for alle jeres idéer, inputs og engagement i de forskellige udvalg. Super godt arbejde!
Den måde, I kan få indflydelse, er ved at: stille forslag, deltage ved afdelingsmøderne eller melde sig ind i bestyrelsen. Uenigheder tages direkte med den, man er uenig med, og deciderede klager skal det sendes direkte til AAB, ikke os.
Vores intention er at indkalde til et ekstraordinært afdelingsmøde efter oktober, så vi har første forbrugsregnskab at forholde os til.
De bedste sommerhilsner fra
Bestyrelsen 🏝️


Skriv et svar