Nyt fra bestyrelsen – Januar 2025

Kære alle i AAB – afdeling 100

Vi i bestyrelsen har haft vores første møde onsdag d. 8/1.
Her besluttede vi, at der efter hvert møde vil blive sendt et referat ud til jer. Det vil sige en gang om måneden.

Open meeting sign at Bindesbøll, Risskov Denmark, indicating an active meeting taking place. Blurry image.
Wide angle view of church isle at Bindesbøll Risskov, Denmark
Vintage rococo symmetry of old sofa in a ballroom on wooden floors.

SÅ: Hvis nogen skulle ligge inde med gode erfaringer og/eller inputs til, hvor vi kan finde et bedre alternativ, er vi lutter øren. Måske du også har IT-skills til at hjælpe med at sætte det op?

Referat skal både være tilgængeligt på opslagstavlerne ved de to vaskekældre samt på AAB appen (AAB Aarhus). Der arbejdes på, at vi i fremtiden kan formidle referatet ud til jer på en fælles online platform ala Heynabo, som også skal blive et redskab vi kan bruge til kommunikation mellem hinanden. På den måde har vi alle sammen et forum, der ikke er styret af Meta eller AAB kundeservice/driften – og som kan formes specifikt til vores behov.

Kort intro af bestyrelsen

Vi synes, det er på sin plads lige at introducere de fem bestyrelsesmedlemmer samt de to suppleanter:

Isabella er blevet valgt til forkvinde. Hun bor i nr. 49, ST 2 med sin kæreste Claes og deres to børn Matteo og “lillebror”. Isabella er 27 år og arbejder til dagligt på akutafdelingen på AUH som sygeplejerske. Isabella er i bestyrelsen i to år.

Nemo (32 år) er blevet valgt som næstformand. Han bor i nr. 43, ST 6 med sin hustru Hanne og deres døtre Ravna og Tua. Til hverdag er han antropolog, kunstner og skovarbejder med et crush på Latinamerika og træskibssejlads. Nemo er i bestyrelsen i to år.

Arne bor i nr. 40, 1.1 med sin hustru Ulla. Han er 72 år, pensioneret og har arbejdet som pædagog i Trøjborg området. Arne har to døtre og seks børnebørn. Arne er i bestyrelsen i to år.

Ditte bor i nr. 18, ST sammen med sin mand og deres snart tre børn, de venter nemlig en lille ny til juni. Ditte er 32 år og arbejder som skolelærer på en skole i Sabro. Ditte er i bestyrelsen i ét år.

Asta bor i nr. 48, 1.2 sammen med sin kæreste Lukas. Asta er 27 år og har netop færdiggjort sin uddannelse som civilingeniør i bioteknologi. De er lige hjemvendt fra en tremåneders rejse i Sydamerika. Asta er i bestyrelsen i ét år.

Jette bor i nr. 22, ST 3. Jette er 48 år og underviser i billedkunst og design på et internationalt gymnasium. Jette er suppleant i bestyrelsen i ét år.

Hannah bor i nummer 27, ST 3 sammen med sin mand, Anders, og deres to børn, Dirch og Hartvig. Hun er 40 år, har de seneste 15 år arbejdet med kultur og er nu selvstændig. Hannah er suppleant i bestyrelsen i ét år.

Vintage rococo symmetry of two crop'ed sofas i a ballroom on wooden floors.

Isabella

Forkvinde

Entrance doorway and stairs to the Museum Ovartaci - Bindesbøll Denmark

Nemo

Næstformand

Historic lounge and vintage dining room at Bindesbøll Risskov, Denmark

Ditte

Key Master

Round rococo table and eight chairs on a large wooden floor shoot in high angle.

Arne

Key Master

Vintage view at the Museum Ovartaci at Bindesbøll Risskov, Denmark.

Asta

Key Master.

Open meeting sign at Bindesbøll, Risskov Denmark, indicating an active meeting taking place. Blurry image.

Jette

Suppleant

A plaster iconic decoration of a somewhat nude feast and celebration.

Hannah

Suppleant.

Bestyrelsen arbejder på de forskellige indkomne forslag fra første afdelingsmøde og vil også gerne engagere jer. Derfor har vi ud fra sidste afdelingsmøde besluttet at oprette otte forskellige udvalg. Formålet med disse udvalg er at vi som beboere melder os på det eller dem som vi har en interesse i, at have indflydelse på.


De foreløbige udvalg med en kort beskrivelse

Kultur og historie udvalg

  • Planlægning og facilitering af arrangementer i festsal og kirke.
  • Dialog med Ovartaci-museet og andre mulige samarbejdspartnere.
  • Vandringer der giver dybere kendskab til historien og bygningerne i afdeling 100.

Festsals udvalget

  • Udlejning / booking
  • Køb af service + inventar

Festudvalg/eventudvalg

  • Planlægning af events for afdelingens beboere fx. julefest, fastelavn, halloween,
  • sommerfest eller hvad der nu kunne være interesse for

Fællesspisnings udvalg

  • Planlægning og organisering af fællesspisninger

Tørrerums udvalg

  • Både inde og ude muligheder
  • Størrelse, model, pris osv
  • Kontakt til driften i AAB

Hobby udvalget

  • Cykelværksted, øvelokale, krearum, osv.
  • Planlægning og indretning af hobbyrum
  • Prioritering

Sportsudvalg

  • Udendørs tennisbane
  • Udendørs træningsmaskiner / basket
  • Motionsrum/fitness
  • Morgenyoga i festsalen
  • Indkøb af udstyr/redskaber

Børneudvalg

  • Tumlerum til børn
  • Trampolin
  • Legeplads

Tilmelding udvalg

Vi forventer at alle udvalg refererer til bestyrelsen i forhold til økonomi, ud fra et udarbejdet budget, samt informerer om udnyttelsen af rummet/rummene

Klaveret kommer

På mødet vedtog vi, at vi skal have et klaver i enten fest- eller kirkesalen. Vi vil derfor gerne takke Hanne nummer nr. 46, 1.2 som udlåner sit Bohemia klaver (med dæmperpedal vel at mærke). Bestyrelsen er i kontakt med Hanne i forhold til at få klaveret hentet og stemt. Som beboere forpligter vi os selvfølgelig alle sammen til at holde det rent og pænt, når vi bruger rummet – og vi er i gang med at finde en god ordning med Hanne ift. den slitage, som kommer når man har sådan et stående til fælles brug.

Close-up of piano keys with an open sheet music, creating a classic musical ambiance.
Close-up of a detailed musical sheet showcasing notes and symbols in black and white.

Opsamling

Har du spørgsmål til bestyrelsen, er du mere end velkommen til at skrive i forum eller kontakte os her.

Bestyrelsen forum

Vi vil arbejde for, at Bindesbøll bliver et vanvittigt fedt sted at bo!
Derfor vil vi meget gerne høre dine tanker, idéer og inputs til hvordan vi gør det. Så tøv ikke med at sende forslag ind.

På genhør og godt nytår!

De bedste hilsner

Bestyrelsen

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *